Billederne er taget for et par dage siden hvor vi gik en aftentur i kvarteret. Besøgte Frederiksberg’s smukkeste kirkegård, drak forfriskninger på Frederiksberg Allé og nød sommeren. Jeg ved godt jeg har sagt det før men jeg ELSKER dette område. Er så lykkelig over at jeg bor her. For 7 år siden flyttede jeg til Nørrebro der dengang, ifølge mig, var det fedeste sted man kunne bo. Nu kunne jeg aldrig forestille mig at flytte tilbage, til trods for, at ALLE mine veninder stadig bor der. Der er bare noget helt specielt over Frederiksberg. Brede gader, rent og pænt, hyggelig stemning, for ikke at tale om fede butikker og lækre restauranter – og så er det jo tæt på ALT. Sååå piger hvis I leder efter lejlighed – Frederiksberg! Siger det bare ; )
Jeg har i øvrigt intet imod at det regner i dag. Synes faktisk det er helt dejligt. Bare det stopper i morgen når min mor fylder 50 år og vi får hele sommerhuset fyldt med gæster : )
Håber I får en fantastisk regnvejrsdag x