Først og fremmest, tusinde tak for alle jeres dejlige kommentarer til mit indlæg om graviditeten so far. Det gør mig tryg at vide, at jeg ikke er den eneste som har gennemgået en svær periode, og faktisk synes jeg det virker som om de fleste går igennem et eller andet, uden at der reelt set er noget galt. Scanninger og kontrol er fint et langt stykke hen ad vejen, men hvor kan det dog også bare bringe en masse bekymringer med sig. Jeg holder jer selvfølgelig opdateret på det hele over det næste stykke tid <3
Vi er netop kommet hjem fra en mega lækker weekend på Comwell Borupgaard i Snekkersten. Det har været helt fantastisk og vi har virkelig fået slappet godt og grundigt af. Jeg uploader lidt flere billeder derfra i morgen, men først får I disse taget i tidligere inden vi kørte. Jeg synes stadig efteråret er og bliver den smukkeste og dejligste årstid. Håber I har haft en god weekend?