Jesus fucking christ hvor var det koldt i går (muligvis også i dag, men det er morgen og jeg sidder stadig under min varme dyne). Det er jo helt absurd.
Koldt – men også super super smukt og åhh hvor er det fantastisk rart med det lys sneen bringer med sig. Så er det næsten ligegyldigt at det er minusgrader.
Selvfølgelig var vi ude og gå os en lille tur i går formiddags.
Planen var egentlig en kælketur i Frederiksberg Have, men da vi ikke engang var nået halvvejs op til haven, proklamerede Saxo, at han var træt og bare gerne ville op i klapvognen og sove. Derefter gik der omkring 10 sekunder, og så sov han.
Det er sjældent at han selv siger til på den måde, men det er altså den sygdom, der stadig huserer i ham. Øv øv. Faktisk har han haft ganske høj feber hele natten.
Det har godt nok varet længe nu. Over en uge.
Var til lægen med ham i torsdags og der var intet på lungerne, så det er blot en virus. Lille mand, vi krydser fingre for bedring snart.
^^^ Den bidende kulde fik mig dog ikke helt ned med nakken, for jeg var jeg hoppet i min Meotine pels og hue, som gjorde et flot job med at holde mig dejlig varm.
Egentlig var det mest mine fødder der frøs (fordi jeg til en forveksling ikke havde taget Ugg på haha) og så mine fingre.
Min telefon valgte i øvrigt også at stå af, trods masser af batteri. Troede virkelig det var en skrøne, det at telefoner ikke kan lide kulde, men den er åbenbart god nok.
I dag søndag bliver en slappe-dag. En har tømmermænd og en stadig feber, men det passer mig helt fint (-feberen på mit barn selvfølgelig), for hvis man ikke skal kunne slappe af og lave ingenting på en søndag, hvornår så?
Må I have den dejligste søndag xx