Jeg har haft en helt fin weekend, til trods for, at jeg missede en festlig fødselsdag for verdens sødeste Christina.
Nogle gange gør omstændigheder, at man ikke kan alt det man faktisk rigtig gerne vil. Og man kan være nok så ærgerlig, men inderst inde er jeg glad for, at jeg faktisk altid er rigtig god til at lytte til mig selv og mine egne behov.
Det tror jeg på en eller anden måde er ret vigtigt her i livet.
Jeg vil til hver en tid prioritere en fødselsdag hos en veninde, altid. Og det handler ikke om, ikke at orke. Men når man virkelig kan mærke at det ikke går, må man lære at mærke efter og trække stikket. Det har mit sind lært mig, hehe.
Ok det lød på en måde virkelig dramatisk , men det er det altså slet slet ikke : )
Hvad har jeg ellers lavet?
Jeg har været i Cinemateket med Saxo og min farmor. De viser forestillinger for de små, som varer ca 40 minutter.
Hans aller første bif-tur- SÅ hyggeligt!
Han er gået fra at være denne her baby-dreng med krudt i numsen, som jeg aldrig troede skulle få lyst til at lave andet end at lege vilde bil-lege eller hoppe rundt. Til at være en dreng, der i den grad fordyber sig i sin leg og sin verden omkring sig på sådan en fin måde.
Jeg har efterhånden været til mange teaterforestiller med ham og nu også i biografen, og han er bare så koncenteret. Helt opslugt. Ligesom at han elsker at sidde og lægge puslespil (og i øvrigt er hjernedød god til det), tegne, bygge med klodser – alle de der lidt mere stillesiddende lege.
Det er sikkert sort snak for alle jer, der altid har haft børn, der godt gad sådan noget : )
Nu er det jo min blog, så jeg må godt prale lidt med mit barn herinde uden det bliver for vammelt, ikke?
Vi var jo til den her samtale i børnehaven. En tre-års samtale som det hedder sig. Og fik barnet andet end ros? Næ.
Tryg, i balance, passer ind alle steder, kan give udtryk for egne følelser, virkelig gode sociale kompetencer, flot sprog, tydeligvis en masse voksenkontakt i hjemmet.
Og nu stopper jeg, inden det rent faktisk bliver for vammelt. Mit helt store issue – hvor meget må man rose sit barn på egen blog, hehe ; )
Derudover har jeg haft en lyst til at lidt fornyelse i hjemmet. Jeg startede med det jeg kunne købe en søndag: Blomster.
Så jeg købte orange tulipaner og så nye forsyninger af favorit-eukalyptus’sen, der ellers havde holdt fint i 6 måneder. Se dét er da en blomst/plante?! efter mit hovede.
Jeg fik jo de her valentines roser af min mand i sidste uge. Buketten var virkelig ikke billig, og helt seriøst, roserne holdte i freaking to dage. Spild af penge jo.
Til gengæld holder de roser jeg købte (en hel del billigere) i Føtex samme dag stadig. Lidt sjovt.
Jeg har haft kig på nogle nye gulvtæpper. Vi mangler til vores sofastue og så vil jeg have et nyt og større ind til Saxos værelse. Og selvfølgelig er Moodings, vores egen shop, altid det første sted jeg kigger efter nye sager. Of course.
Er ret lun på dette til stuen, ja og faktisk det samme til børneværelset. Vi har dette nu (i en mindre størrelse), og det er også super fint, det er bare for småt.
Og sidst men ikke mindst, har jeg været i gemmerne. Nærmere betegnet vores orange eksterne harddisk. Jeg fandt så mange sjove billeder. En hel del af Saxo som nyfødt og baby (SÅÅÅ cute åh), men også virkelig mange af Casper og jeg.
Det er så vildt. Bare fire år tilbage og jeg kan næsten ikke kende os. Vi ser SÅ unge ud. Se selv:
Og så fandt jeg også et pre-mor billede af mig selv, hvilket var liiidt sjovt. For jeg kan huske den dag i sommerhuset så tydeligt. Det er vel fra 2013. Jeg var ikke utilfreds med det spejlbillede, men dog heller ikke tilfreds. Så mega mega åndssvagt, for fanden Emilie. Men sådan er det tit, ikke? At man ligesom først ser klart flere år efter, og man tænker hvorfor satte jeg ikke mere pris på dét? Haha.
Her er lidt mere fra gemmerne! Don’t judge : D
^^^ KYS
^^^ Dengang alt vi ønskede os var en hund, men desværre ikke måtte holde hund i vores andelsforening i Tullinsgade. Så vi lånte altid min families. Nu hvor vi har barn i stedet, er jeg egentlig meget glad for, at vi aldrig anskaffede os en : )
^^^ Godt med makeup og solpudder ; )
^^^ Og en middag engang på Skodsborg (ville gøre alt for at sidde lige der igen nu)
^^^Gravid
^^^ Et par uger inden jeg fødte Saxo. Helt gravid agtig med dejligt runde kinder <3
^^^ Lille mus
^^^ Lidt større mus
Jeg håber I har haft en rigtig dejlig weekend? Kram x