Annonce for Paw Patrol
Fredag i efterårsferien i sidste uge, var jeg en formiddag alene med begge børn. På forhånd havde jeg besluttet, at den nye (og temmelig seje) Paw Patrol racerbane, som vi havde modtaget, og som stadig stod i en papkasse i gangen, skulle tages i brug. Jeg vidste den ville falde i god jord hos Saxo, og at han ville være fuldt beskæftiget, så jeg kunne tage mig af evt. krævende lillesøster.
Der var stjerner i Saxo’s øjne, da han åbnede racerbanen og lillesøster valgte at sove det meste af formiddagen væk, så der var rent faktisk lidt tid til fordybelse i det nye Paw Patrol univers, ham og jeg.
Jeg har ikke nogen at sammenligne med (og hvorfor skulle man også sammenligne børn), men jeg synes selv at mit barn har en helt fantastisk god fantasi. Noget af den fantasi kommer sikkert indefra. Men jeg føler faktisk også, at særligt min far har haft noget at sige i forhold til dette. Han har altid været sindssygt god til at lege med Saxo. Det første han gør, når Saxo kommer på besøg er, at smide sig på gulvet og få gang i en god leg. Det ligger så naturligt til ham, mindre naturligt til moderen her, men hvad søren, man kan jo ikke være god til det hele, vel? ; )
Jeg ved det jo ikke, men jeg tror at min fars engagement, har været medvirkende til Saxo’s gode fantasi og hans evne til at fordybe sig i sin leg, og lege selv. Jeg synes han er lige så god til at lege selv, som han er god til at lege med andre.
Og i fredags var lige sådan. Han legede godt og han legede længe med den nye racerbane, og det var en fryd at overvære ham lege og gå helt ind i Paw Patrol universet, som han jo heldigvis i forvejen er så super fan af. Biler og hunde, det holder 100% altid.
Er jeres unger også Paw Patrol fans?
