![OLYMPUS DIGITAL CAMERA]()
![]()
Der sker så latterlig mange ting for os for tiden. Kun gode ting. Men alle ligger lige oveni hinanden. Jeg veksler ved at synes, at det er MEGA fedt og føle mig helt ovenpå, til at miste pusten og blive en lille smule stresset. Og tankerne omkring, om de virkelig kan vare ved, alle de gode ting, de strejfer mig også. Og gør mig bange. Men det nytter jo intet, så ud med dem og nyd, at de fleste brikker lige nu ser ud til at falde på plads. Emilie for søren. Hvornår blev jeg sådan et følsomt menneske? Jeg aner det ikke.
Anyway. En af de helt store ting der kommer til at ske, er flytning af institution for Saxos vedkommende. Det kommer sig af en endnu større ting, nemlig at vi skal flytte til en anden kommune! Jep, nu sker det sgu, det vi så længe har håbet på.
Men den flytning kommer I til at høre mere om, når alle brikker er faldet helt på plads. Det er jo en længere process og det skal bare ikke jinxes, for hvis der kommer noget i vejen, så ved jeg helt seriøst ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Det skal lykkes! Kryds fingre, tak : )
Men tilbage til institutionen. For det ér en stor ting for os og vi har gjort os mange overvejelser.
Det startede med at vi (efter mange snakke) blev enige om, at han ikke skulle i udflytter-børnehave. Jeg tror bestemt han ville trives der, da han elsker at være ude, men vi trives ikke ved at skulle stresse om morgenen for at stå foran en bus klokken 8.00. Og jeg vil have fleksibiliten til at hente tidligt og lave ting med ham om eftermiddagen. Når nu jeg kan.
Og så var der hans nuværende institution, som har været et dejligt vuggestuested, men som vi måske følte, at der kunne være nogle ulemper ved, når man er børnehavebarn. Og med vished om kommuneskift, fik vi lyst til at kigge os omkring. Det er jo alligevel længe, at de skal gå i sådan en børnehave.
Og så var det, at jeg tilfældigvis snakkede med vores gode venner, som har børn i en lille bitte, helt igennem skøn institution. Og så måtte vi jo ned at kigge. Jeg tænkte at det var umuligt at få plads, netop pga størrelsen. Men nogen skulle flytte, så vi var heldige og et par dage efter fik vi tilbudt en plads.
Så nu starter han der, på en ud af tre stuer, denne hvor de har sat de mellemeste børn sammen, umiddelbart efter brylluppet og bryllupsrejse (nå ja sådan en er pludselig også booket, selvom det ikke var planen(!). Og det bliver vildt spændende. Jeg er rolig omkring det, og gætter på, at han falder lyn-hurtigt til, men det er stadig vildt det her med, at man som forældre træffer så store beslutninger på ens barns vegne. At man tager ham væk fra det kendte, væk fra yndlings-pædagoger og små bedste venner. Pyyh og tænk nu hvis det skulle vise sig, at være det forkerte valg man tog.
Nå, men det skal nok gå. Jeg vil trøste mig med, at han endnu er så lille, at de der “venskaber” endnu ikke sådan rigtig har den helt store betydning. Men det kommer jo, åh gud hvordan skal det ikke gå, når han skal i skole? #mommytears! Haha!
: )