![img_2656]()
![]()
^^^ Det, der virkelig betyder noget : )
Jeg hviler i mit 28-årige jeg og dets udseende mere end nogensinde før.
Måske handler det (også) om alle de utallige tragiske begivenheder, jeg hele tiden føler jeg er vidne til, når jeg læser nyhederne eller snakker med mennesker omkring mig.
Måske handler det om, at tingene bliver sat i perspektiv. Især når man mister.
Jeg har ikke mistet sådan rigtig før. Men i sidste måned var jeg til begravelse, et selvmord så tragisk som noget kunne være, og i går, gik min kære farfar bort. 55 år har han været sammen med min elskede farmor. 55 år.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, den dag hun også forlader os, jeg ved det virkelig ikke. Men forhåbentlig går der mange mange år endnu, så den lader vi ligge.
Så helt ærligt, hvordan kan jeg være ked af mine stretchede øreflipper, der gør, at jeg ikke rigtig kan bruge øreringe. Eller mit kejsersnits-ar, der ikke ligner min venindes, næsten usynlige.
Når livet handler om noget, det er meget vigtigere og så mange mennesker i øvrigt går og tumler med ting, der er ægte.
Jeg ved godt, man ikke altid kan stille det sådan op, men det er grundlæggende sådan jeg får det – altså at de mindre vigtige ting i livet, vitterligt ikke betyder noget, når man lægger det op imod det virkelig liv.
Og det er vel ingen dårlig ting, tænker jeg.
![img_2663]()
Et godt eksempel er faktisk netop mit kejsersnit-ar, som jeg egentlig, siden jeg så udslaget efter fødslen, har været fast besluttet på skulle korrigeres en dag. Nu ved jeg ikke længere om jeg har lyst til det. Om det er vigtigt for mig.
For jeg har intet behov for en “perfekt mave uden synligt ar” eller at skulle være “goals” og jeg sammenligner ikke mig selv med 18-årige smækre og stramme damer.
Jeg er 28 år gammel – altså snart 30 år og jeg synes det er mega fedt. Jeg synes, at jeg er det bedste sted, jeg nogensinde har været. Virkelig.
Men… for ja, der er et men. Jeg er og bliver den nysgerrige type, som synes det er fedt og vildt sjovt at eksperimentere med mit udseende. Engang gjorde jeg det rigtig meget. Jeg har haft alle hårfarver, piercinger næsen alle vegne, stretchede ører og så mine tatoveringer. Nu gør jeg det måske ikke så meget længere, men jeg har da f.eks tidligere ladet mig behandle med restylane, fordi jeg synes det har været fedt og sjovt, at opleve en ændring ved mig selv.
Jeg har en overgang fået en smule restylane i min overlæbe for at gøre læberne mere symmetriske. Jeg elskede resultatet, men desværre er jeg sådan en, der hæver voldsomt op ved læbeforstørrelse, og det sætter nu engang en dæmper på lysten til at få det lavet, da jeg vitterligt ikke kan gå udenfor en dør i 5-6 dage efter behandlingen. Det er dog langt fra alle, der hæver så voldsomt op, må jeg hellere lige huske at sige.
Èn enkelt gang for mange år siden, længe før Saxo, fik jeg en behandling med restylane mod mørke rande under øjnene. Det er lidt pinligt, fordi de billeder jeg tog er pist væk, så derfor kan jeg ikke huske præcis hvordan resultatet blev. Jeg husker dog at jeg var ret tilfreds og jeg husker at der var kæmpe stor interesse fra jeres side. Måske fordi det er et “problem” mange kan relatere til.
Mørke rande/fordybninger får jo nu en gang en til at se ekstra træt ud, og selvom meget kan klares med en god concealer, skal der altså meget til, før end de rande ikke kan ses, i hver fald mine, synes jeg.
Derfor har jeg også, efter ca 5 år, igen fået lyst til at prøve behandlingen. Og nu har jeg teamet op med skønne Line fra Aglaia-klinikken og glææææder mig mega meget til at komme de mørke rande til livs lige om snart. Forhåbentlig.
Jeg viser jer før-efter billeder snarest. Hvis I vil se? Og så vil jeg også lige høre, om der kunne være stemning for noget med en rabatkode? Hvis ja, I’ll fix ; )
Hav en fantastisk onsdag, dejlige læsere x